LYS I GADEN DECEMBER 2010











Finnisage torsdag den 13 januar 2011  kl 18-19, hvor jeg vil være tilstede og fortælle om baggrunden for projektet.


Video animation i Blågårdens Biblioteks vinduer i stueetagen, Blågårds Plads 5, 2200 Kbh N!

Visningsperiode: Mandag til fredag fra 19 og natten igennem. Sidste dag torsdag den 13.1. 2011.

Den 7.5 min. lange film vises i vintermørket i december måned på Blågårdens Biblioteks vinduer i stueetagen.

Billedkunstner, Cecilia Westerberg viser med sine narrative billedfragmenter pladsens og nærområdet historie og fælles erindring, der dels har større begivenheder og dels dagligdagen på Indre Nørrebro som omdrejningspunkt. I filmen vises der billeder og filmklip fra Blågårdsgade, modstanden mod nazisterne i 1944, Blå Kors kaffevogne, demonstrationer, bulldozer fra da de lukkede Byggeren og rekreativ anvendelse af stenbroen i de sidste hundrede år.


Videoinstallationen kan minde om et moderne bevægeligt glasmaleri og henvender sig til den tilfældigt forbi passerende.  Filmen skaber forbindelse til fortiden, som er en del af vores fælles hukommelse, hvor gentagelse af fænomener er reglen snarere end undtagelsen.

Blågårds Plads er et åndehul i byens larm – her er ikke plads til trafik, andet end den der kan foregå til cykel, med barnevogn eller på skøjter. Her har været ballade, dårlig medieomtale og tilhørssted for sprittere eller hjemløse. Det kan godt være, at Byggeren eller Istedgade overgav sig – men det gør pladsen ikke! Her er legende børn, fodboldspil eller fællesspisning på sommeraftner. Her er også hjemløse og skrig skrål – det er storbyens puls.

Idéen til værket er præmieret af Statens Kunstfond i en konkurrence om kunst i det offentlige rum 2009, og er støttet af Billedkunstrådet og Nørrebro lokal udvalg.

I december 2010 brænder Blågårds Plads ikke – da er den oplyst af kunst.

Læs mere om baggrunden for projektet på http://www.kunst.dk/billedkunst/kunstidetoffrum/opencall/





Film stills fra den 7 min. lange film










Tak til Nørrebro lokalhistorisk arkiv for udlån af billed- og film materiale.

VIDSTE DU:
  • At Blågårds Plads har sit navn efter et mindre lystslot/herregård, som havde et blåt tagstenstag og derfor blev kaldt Blågården. At Frederik den 7 og hans berygtede elskerinde støvle Cathrine holdt vilde fester på lystslottet, hvor der blev hærget og drukket tæt.
  • At navnet Blågårdsgade opstod først i 1859.
  • At Blågårds Plads blev  dannet i1902 og stod færdig med Kai Nielsens granit skulpturer i 1914 og har faktisk set ud som nu i al den tid.
  • At Tømrergade  og Smedegade var de første gade på Nørrebro.
  • At Blågårdsgade var en af de vigtigste handelsgade i starten af 1900 tallet. Der var butikker  i hele gaden og små erhverv i alle gårdene.
  •  At allerede i 1910 solgte de Københavnske Kvinders Kaffevogne nybrygget kaffe fra skubbe vogne. Det var et tiltag i kampen mod Kong Alkohol at give arbejdsmændene noget andet at varme sig med end snaps og mælketoddy.
  •  At gennemsnitsalderen for mænd på Nørrebro var 27 år og 32 år for kvinder i slutningen af 1800 tallet.
  • At branden i 1944 af varehuset Bulldog på Nørrebrogade blev påsat af vrede borgere, som en protest mod ejeren som var Nazi sympatisør.

Vil du vide mere om Nørrebro, kan du b.la. klikke videre på disse links:
http://blaagaardsplads-810.dk/historie/pladsen_born.html
http://www.noerrebrolokalhistorie.dk/
http://www.taxafinn.dk/loknoerrebro.htm
http://blågårdsgade.dk/

In english






Video Animation projected in the windows of Blågårds Library, ground floor,  Blågårds Plads 5, 2200 Kbh N !

Showing:  December 2 - December 30 2010 daily from7 p.m. until 6 a.m.
Using narrative visual fragments, the artist Cecilia Westerberg brings forth the history and collective memory of the Square and its surroundings.  With  Nørrebro as its focal point the piece combines the larger historical events surrounding the area with the neighborhood’s everyday life.
The piece could also have been titled  ‘When Blågårds Square Burned’ or ‘ The Time Bryggeren was Shut Down’- the site-specific work narrates the area’s particular history and tells of the Nazi Resistance, the coffee carts of the Blue Cross, demonstrations, and the recreational use of the area in the past 100 years.
 This video installation is reminiscent of a modern moving glass painting and the viewer need not be particularly interested in history or art. The film creates a connection to the past and in doing so touches upon our collective memory where repetition of phenomenon is more of a rule than an exception - the repository of History is never linear.
 Amidst the city’s noise, Blågårds Square is a breathing space -an area where there is room for no other traffic than bicycles, strollers and ice skates.  And it is an area with troubles, with bad press, a hangout for  alcoholics and gang members.  It encompasses children playing, soccer games, and picnics on summer evenings. It also has homeless people, yelling, screaming- the pulse of the inner city. Perhaps Istedgade or Bryggeren surrendered, but this Square never will!
The proposal for the work being shown has been honored with a prize from the Danish National Endowment for the Arts  in a competition  for Art in Public Spaces 2009 and is sponsored by the  National Arts Council  and the local council of Nørrebro.

In December 2010 Blågårds Plads is’nt burning- it is enlightened by Art.

Supported by:



1 kommentar:

  1. Herligt Cecilia... jeg glæder mig til at se dit værk fra selve pladsen. kh/grethe fra Ærø ;-)

    SvarSlet