RAPUNSEL OG PRINSEN


















"Rapunsel & prinsen" er første single fra det kommende album, "At kalde sit hår for vredt", med Er de sjældne, der består af forfatter Lone Hørslev og sanger/musiker Solveig Sandnes.
Sangen bygger på Hørslevs digt "Giftige blomster og bær" fra digtsamlingen "Jeg ved ikke om den slags tanker er normale" (2010). Sangen sender en hilsen til eventyret om pigen Rapunsel, der holdes indespærret af en heks, og som med sit lange hår lader prinsen kravle ind. Det er en sang om brud, om hekseri og naturens indbyggede farer. Singlen ledsages af en fantastisk video skabt af Cecilia Westerberg - en video, der i tråd med sangens eventyrtema og det kommende albums titel fører Solveig Sandnes og Lone Hørslev ind i et fabulerende univers med prinser og troldagtigt hår.

Tekst: Lone Hørslev
Musik: Solveig Sandnes
Vokal: Solveig Sandnes, Lone Hørslev
Kor: Tobias Buch-Andersen
Perc: Emil de Waal
Video: Cecilia Westerberg

Indspillet og produceret af Solveig Sandnes og Tore Johansson
Mix/mastering: Tore Johansson

Ingen kommentarer:

Send en kommentar